Getaway to Paris

Billede fra min tur til Paris sidste år.
Godaften piger. Midt i alt mit fravær her på bloggen har jeg helt fået glemt at fortælle Jer, at jeg rejser til Paris på søndag. Det var noget min mor overraskede mig med en morgen nogen uger tilbage, hvilket var noget af en skøn overraskelse! Det er godt nok også tiltrængt med en kort pause fra hverdagen uden tanker på skole og andre hverdagssager, så det er bare perfekt timing! Nu var jeg også afsted med min mor sidste efterår, så det er ikke en helt ny destination, men jeg vil alligevel høre jer, om I har nogen tips til byen, da vi fik set de mest oplagte ting sidste gang, vi var afsted – så kender Du en lille hyggelig café, én god restaurant, en butik man ikke må undgå eller andet anbefalelsesværdigt i byen, så smid endelig dit tip i kommentarfeltet – det ville være så fedt at få jeres input! I kan I øvrigt se indlæg og mine anbefalinger fra turen sidste år HER. Vi skrives!
Thank you