Last friday night

Det der med at sige nej #røgfrifremtid

Sponsoreret af Kræftens bekæmpelse og TrygFonden

Hey guys. I samarbejde med Kræftens bekæmpelse og TrygFonden har jeg fået muligheden for at berøre et meget aktuelt og relevant emne for os alle, nemlig det der med rygning og det der med at sige nej til det. Sammen har Kræftens bekæmpelse og TrygFonden nemlig skabt kampagnen Røgfri Fremtid, som I ser henover, hvor målet er at se de første røgfri generationer i 2030.

Det der med at ryge har aldrig sagt mig noget. På trods af at jeg er i en omgangskreds hvor 80% er enten faste- eller festrygere, har jeg aldrig set nogen grund til at begynde og ryge, selvom jeg forbinder det med et stort social fællesskab, har jeg stadig (og gør stadig) set langt flere ulemper end fordele ved det. I min folkeskoleklasse var der kun en eller to der var faste rygere, men lige så snart jeg begyndte på gymnasiet, husker jeg, at det pludselig var store dele af klasserne, der var (eller blev) rygere, og sådan er det stadig nu, hvor jeg går i 3g. Jeg ved ikke med jer, men jeg forbinder lidt rygning som en “billet” til et nyt socialt fællesskab, når man starter på en ungdomsuddannelse, hvilket jo er mega ærgerligt. Mange tænker måske slet ikke over, at man har valget om at sige nej, før de står med en cigaret i hånden hvert frikvarter og måske pludselig er blevet afhængige, eller bare ikke kan undvære det sociale fællesskab, man forbinder med at ryge. For det der med at sige nej, er vi unge jo ellers meget gode til, når det kommer til en helt masse ting. Så hvorfor ikke også takke nej, når det kommer til rygning? For lad os lige være ærlige, det er jo ikke sjovt at bruge mange penge på noget, der resulterer i en helbredsrisiko og lugt. Så join fællesskabet i håbet om en røgfri fremtid ved af sige nej!

Anyways, er det bestemt værd at reflektere over, for vi er stadig unge og har hele fremtiden foran os, hvilket også er det kampagnen udtrykker. Nu vil jeg få pakket min kuffert færdig, da jeg i aften tager på studietur til Berlin med mit tysk hold. Det skal nok blive mega nice! Hop ind på Insta (@amaliehoelgaard) og følg med. Kys

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Last friday night